Helsingør Havn forventer, at fragtskibet M/V Salla anløber Kongekajen i Helsingør Havn lørdag den 30. november kl. 20.00. Fragtskibet skal ligge ved Kongekajen for weekenden, og i det omfang det er muligt, vil M/V Salla blive koblet til havnens landsstrøm.
Mandag den 2. december vil lasten – 1.795 m3 træflis fra Læsø – blive losset på lastbiler, der kører flisen til Helsingør Kraftvarmeværk.
Det forventes at træflisen losses fra kl. 7.00 mandag, og det forventes også at arbejdet afsluttes kl. 16.30, hvorefter M/V Salla returnerer til Læsø for at hente yderligere træflis.
Fragtskibet M/V Salla anløber Kongekajen med 1.795 m3 træflis to gange yderligere i løbet af de næste to uger.
Med venlig hilsen – Helsingør Havn