Nye forretninger på havnen

Havnen har fået to nye forretninger

Galleri Orange er åbnet på førstesalen i Nordhavnsvej 2c. Den nye cafe i stueetagen ’Frøken Marina’ er også snart færdig.

Hen over vinteren har der været heftig aktivitet i Nordhavnsvej 2c, som er blevet ombygget efter alle kunstens regler. I februar åbnede Galleri Orange i sine stemningsfulde nye lokaler på havnen, efter i en årrække at have haft til huse på Badevej.

Folkene bag cafeen ’Frøken Marina’ knokler lige nu på højtryk på at indrette sig i stueetagen, så de i løbet af foråret kan byde havnens gæster indenfor til hjemmelavet is og andre herlige cafelækkerier.

Vi byder velkommen til de to nye forretninger. Læg vejen forbi og besøg dem…