Tirsdag d. 17. september afholdte Helsingør Nordhavn, for første gang, Åbent Brugermøde for alle havnens private bådpladslejere. På mødet kunne de omkring 70 fremmødte høre mere om havnens organisation og drift. Emnerne på dagsordenen var ’Top 3’ blandt de emner, som deltagerne havde skrevet, at de gerne ville høre noget om. Til slut deltog de fremmødte i en ’Drømme-workshop’ om udvikling af havnen.
Materiale fra mødet
Til alles orientering har havnen valgt at offentliggøre materialet fra Åbent Brugermøde, så alle kan orientere sig om mødets indhold. Der er tale om præsentationsmateriale, oversigt over bådejernes drømme for havnen og et notat om emner, der ikke var på dagsordenen for Åbent Brugermøde.
Åbent Brugermøde næste år
Det er havnens vurdering, at det Åbne Brugermøde er rigtig givtigt, og derfor vil havnen gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed. Planen er, at Helsingør Nordhavn afholder mødet i august eller september næste år.
Læs præsentationsmateriale, oversigt og notat her.
Med venlig hilsen – Helsingør Havne