Brug byen
Fra et hvert sted på havnene er der højst ti minutter til Helsingørs bykerne og de muligheder, den har at byde på. Derfor siger vi ”Brug byen”, når du er ved havnen.
Fra et hvert sted på havnene er der højst ti minutter til Helsingørs bykerne og de muligheder, den har at byde på. Derfor siger vi ”Brug byen”, når du er ved havnen.
I Helsingørs bykerne finder du alt hvad hjertet begærer af butikker og spisesteder. En særlig oplevelse er Værftets Madmarked, der er et besøg værd med dets sprudlende streetfoodmarked i de gamle værftshaller.
Har du brug for et supermarked, ligger Kvickly i Stjernegade tættest på lystbådehavnen. Du finder også en Føtex i Bycentret på Sturüps Plads og en FaktaQ på Helsingør Station.
De fleste kender Kronborg, Søfartsmuseet og Kulturværftet, men byen har også en lang række mindre kendte museer og seværdigheder. Tag for eksempel på Danmarks Tekniske Museum, Øresundsakvariet eller besøg de fine lokale specialmuseer, hvoraf Værftsmuseet er et af dem. Byens kirker og kloster er også et besøg værd.
Få mere inspiration under ’Links’:
Det naturskønne Nordsjælland er netop blevet til den nye nationalpark ’Kongernes Nordsjælland’. Her er mange fine udflugtsmål, som kan besøges med udgangspunkt i Helsingør. Esrum Kloster og Nyruphus er begge gode steder at tage hen på familieudflugt. En anderledes kunstoplevelse får du på Rudolf Tegners Museum, hvor en stor del af oplevelsen er turen rundt til de udendørs skulpturer i det smukke landskab.
Få mere inspiration under ’Links’: