Hvis du er bådejer med fast bådplads eller gæsteplads på Helsingør Nordhavn, så kan du nu parkere din bil på gruspladsen bag det røde hegn ved havnekontoret indtil 30. september. Det eneste det kræver er, at du henter et P-kort på havnekontoret og placerer P-kortet i forruden på din bil.

I år er et forsøgsår, hvor vi tester, hvordan parkeringspladsen fungerer i praksis. Derfor er det også muligt, at reglerne bliver justeret, når vi har set pladsen i funktion.

Det er gratis at parkere på gruspladsen, og i højsæsonen fra 1. juni til 30. september kan du holde der lige så længe du vil. Uden for højsæsonen fra 1. oktober til 31. maj benyttes arealet igen til havneformål, men kan fortsat benyttes til parkering uden for havnens arbejdstid mellem kl. 15.00‐06.00.

Vi lægger ud med en tillidsbåret model, hvor der ikke er en bom eller adgangskontrol. Hvis vi konstaterer, at der holder alt for mange biler uden P‐kort, vil vi tage stilling til, om det er nødvendigt at etablere bom og elektronisk adgangskontrol.

Med venlig hilsen – Helsingør Havne