På trods af forårsfornemmelser skal der stadig varme til

Onsdag aften den 27. februar har tørlastskibet M/V Rix Atlantic meldt sin forventede ankomst til Helsingørs Kongekaj.

Derfor sætter vi hegn op onsdag eftermiddag, men Kongekajen vil først være afspærret fra torsdag morgen den 28. februar frem, hvor losningsoperationen forventes at påbegynde.

M/V Rix Atlantic er 88 meter langt og ankommer med 1.950 ton træflis fra Kaliningrad, som skal anvendes på Forsyning Helsingørs kraftvarmeværk.

Træflisen vil blive losset fra skibet og transporteret til kraftvarmeværket i Rørtang torsdag og fredag fra 06.30 – 18.00, hvor operationen forventes afsluttet, hvorefter afspærringen ophæves og fjernes.

Yderligere ét tørlastskib med træflis forventes af ankomme fra Lübeck til Helsingørs Kongekaj fredag den 1. marts. Losningen af træflisen vil først påbegynde mandag den 4. marts og ophøre tirsdag den 5. marts i tidsrummet 06.30 – 18.00.

Kongekajen vil være afspærret fra skibets ankomst til dets afgang. Der er tale om M/V DUNE 2, som ankommer med 1.800 ton træflis.

 

Fakta om træflis i Helsingør


 


• Byrådet i Helsingør Kommune har som forsøg besluttet at, Helsingør Havne skal modtage 50.000 ton træflis i fyringssæsonen 2019, som pågår i starten og slutningen af året.


• Losningen af træflis fra Kongekajen vil undergå en midtvejsevaluering i foråret 2019.


• Modtagelsen af træflis fra Helsingør Havn sker som led i kommunens grønne omstilling, som skal munde ud i en CO2-neutral kommune i 2050.


• Helsingør Havne er i gang med processen om at etablere en ny kaj, som blandt andet vil flytte losningen af flis væk fra Kongekajen.