Kære bådejere, brugerudvalg og forretningsdrivende på Nordhavnen

Tak for de mange input til udviklingsplanen, som I har sendt os.

Vi har fået masser at arbejde med – men det har også gjort, at det kommer til at tage en smule længere tid at få skitse 1 klar til udsendelse til jer. Der er nemlig kommet forslag og input, som vi allerede nu har brug for at undersøge realiseringsmulighederne for hos vores kollegaer i de andre enheder i kommunen, og det tager lidt ekstra tid.

I den oprindelige tidsplan skulle skitse 1 være sendt til jer til kommentering d. 17. februar i starten af uge 8. Det bliver vi nødt til at udskyde til sidst i uge 8.

Men for at I stadig har lige så lang tid til at kommentere, så udskyder vi også deadline for inputs og kommentarer til skitse 1 tilsvarende med en uge til d. 16. marts.

I får naturligvis mere info om det videre forløb, når vi sender skitse 1 ud.

God weekend – og måske også vinterferie – Helsingør Havne