Vi har fået mulighed for forsøgsvis at påbegynde søsætningerne mandag d. 30. marts, selv om resten af havnen og det meste af samfundet er lukket ned indtil d. 13. april.

Det betyder, at:

  • Dem, der får aflyst en tid, fordi de skulle søsættes før d. 30. marts, skal ringe til havnevagten fra på mandag d. 30. marts. På mandag har havnevagten nemlig overblik over, hvornår det er muligt at gennemføre de aflyste søsætninger.
  • Hvis du har tid til søsætning fra d. 30. marts til d. 14. april skal du møde op til den tid, der er booket, da din båd vil blive sat i vandet som planlagt. Havnepersonalet iagttager ved søsætningen alle forhåndsregler for at undgå smittespredning, og vi beder bådejerne om at gøre det samme. Det betyder bl.a. at der ved søsætningerne skal holdes afstand, og at havnepersonalets anvisninger hele tiden skal følges.
  • Hvis du skal til at booke en tid til søsætning, gør du som du plejer og booker via hjemmesiden. Vi åbner for booking mandag d. 30. marts. De første ledige tider er i øjeblikket d. 14. april. Vi tager dog forbehold for evt. nye retningslinjer, som kommunen eller regeringen måtte komme med.
  • Hvis din båd står, så man kan komme til den, er du velkommen til bruge vognmanden i stedet for os. Selv om du afbooker os, vil vi ikke tage betaling for det – det gælder om at få bådene hurtigst muligt i vandet, så forsinkelsen minimeres.