Sommeropkrævning og søsætning

I øjeblikket er intet som det plejer at være – heller ikke på havnen.
Derfor holder vi jer løbende orienteret med sidste nyt fra havnekontoret.

Om sommeropkrævningerne

Vi skulle egentlig have sendt sommeropkrævningerne ud til jer her i dag, men da vi som offentlig myndighed er lukket ned og sendt hjem, kan det ikke lade sig gøre. I stedet kommer sommeropkrævningen forventeligt først ud med en måneds forsinkelse, og dermed bliver betalingsfristen naturligvis også udskudt en måned.

Om søsætninger

Havnevagten får i øjeblikket mange bekymrede spørgsmål om søsætningerne – især fra bådejere, der har både stående på land på de steder, der skal ryddes særligt tidligt. De første søsætninger for disse bådejere er sat til at starte fra d. 30. marts.

Det er sådan, at hvis ikke der kommer nye retningslinjer fra regeringen, så møder havnepersonalet ind igen mandag d. 30. marts og går i gang med søsætningerne som planlagt.

Hvis vi derimod på grund af regeringens retningslinjer ikke må møde ind igen d. 30. marts, må vi på det tidspunkt tage stilling til, hvad vi skal gøre med de allerede planlagte søsætninger og de kommende bookninger, når kalenderen åbner.

Vi er jo mange steder nødt til at tage de yderste både først – altså dem med de faste, tidlige bookinger – for ikke at forsinke de øvrige søsætninger endnu mere ved at være nødt til at flytte rundt på en hel masse andre både. Men da vi ikke ved, om dette scenarie opstår, venter vi med at tage stilling til det, til evt. nye retningslinjer måtte være en realitet.

Brug evt. vognmanden

Husk uanset hvad, at du altid kontakte vognmanden og høre, om han vil sætte din båd i vandet. Det kræver dog, at du har en af de både, der står yderst i bådrækkerne.