Foreninger

På Helsingør Nordhavn, i Ålsgårde og ved Strandhave er der en række foreninger, hvor det maritime er omdrejningspunktet for fællesskabet. Der er sportslige foreninger, almennyttige foreninger og foreninger af mere social karakter.

Helsingør Nordhavn

Dansk Søredningsselskab
Søredningsselskaber er en almennyttig forening, der assisterer fritidssejlere og andre bådejere, ved ikke livstruende situationer til søs, samt står til rådighed for det officielle redningsberedskab til søs.
Læs mere Dansk Søredningsselskab på foreningens hjemmeside og facebookside.

Dykkerklubben Aquanaut
Sportsdykkerklubben Aquanaut er en af Danmarks ældste dykkerklubber. Alle er velkomne i dykkerklubben, der ud over dykninger også afholder klubaftener med hyggesnak, film og foredrag.
Læs mere om dykkerklubben på foreningens hjemmeside og facebookside.

Helsingør Motorbådsklub
Motorbådsklubben er en forening for alle med interesse i motor- og småbåde, fiskeri, havet og Øresund i det hele taget.
Læs mere om klubben på foreningens hjemmeside og facebookside.

Helsingør Sejlklub
Sejlklubben er en forening med plads til nybegyndere og sejlere, der ønsker at være en del af et fællesskab med kapsejlads og hyggelige fællesture.
Læs mere om sejlklubben på foreningens hjemmeside og facebookside.

Kajakklubben Krogen
Kajakklubben er en forening for nybegyndere og erfarne kajakroere og en klub, hvor man kan vælge at ro lidt for sig selv eller sammen med andre. Klubben er funderet på frivillighed, kammeratskab og engagement.
Læs mere om kajakklubben på foreningens hjemmeside.

Kronborg Badelaug
Badelauget er en forening for alle, der er fyldt 18 år, og som ønsker at kunne bade ved Helsingør Havn og som ønsker at være en del af et socialt fællesskab.
Læs mere om badelauget på foreningens hjemmeside og facebookside.

Strandjagtforeningen
Jagtforeningen er en forening for medlemmer, der interesserer sig for jagt, fiskeri og ikke mindst socialt samvær.
Hvis du vil vide mere om Strandjagtforeningen, er du velkommen til at besøge foreningen i klubhuset på Kronborgvej 11.

Ålsgårde

Ålsgårde Brolaug
Brolauget er en forening, der arbejder for opretholdelse af Brohuset i Ålsgårde og de tilknyttede faciliteter, og et samlingssted for aktiviteter ved Langebro.
Læs mere om brolauget på foreningens hjemmeside og facebookside.

Ålsgårde-Hellebæk Havbad
Havbadet er en forening, der arbejder for de bedst mulige badefaciliteter for medlemmer, og som har fokus på at styrke fællesskabet med havnens brugere og foreninger i og omkring
Langebro.
Læs mere om havbadet på foreningens hjemmeside og facebookside.

Ålsgårde Surf og Sejlklub
Sportsklubben arbejder for at udbrede, motivere og understøtte vandsportsaktiviteter. Fokus er på windsurfing, bølgesurf og stand-up-paddle.
Læs mere om surf- og sejlklubben på foreningens hjemmeside og facebookside.

Ålsgårde Søspejdere
Spejderne er en forening for børn og unge, hvor spejderlivet forenes med livet til søs. Det er et spejderliv med et twist, hvor man lærer at være ved vandet og lærer at sejle.
Læs mere om søspejderne på foreningens hjemmeside og facebookside.

Strandhave

Strandhave Jollelaug
Jollelauget har klubhus og skure, hvor det er muligt for medlemmer at opbevare deres motorer. Derudover afholder lauget også en række sociale arrangementer i sommerhalvåret.
Hvis du vil vide mere om jollelauget, er du velkommen til at kontakte formand Jesper Børgesen på telefon: 29 70 50 14.