Som gæst i Helsingør Havne får du et væld af oplevelser, hvad enten du er sejler eller har fødderne solidt på land. Området bugner af maritime aktiviteter, hygge, kultur og historie, og med kun få minutters afstand mellem de to havne og byen er det hele inden for gåafstand.
Helsingør Nordhavn
Besøg vores lystbådehavn Helsingør Nordhavn, hvor der, ud over masser af havnehygge, er isboder, cafeer, galleri, forretninger, maritime aktiviteter og både indendørs- og udendørs akvarium. Husk også de gratis fornøjelser: Hop på hoppepuden i sommersæsonen, brug kasserne med legeudstyr og fang masser af krabber og hundestejler i havnens bassiner.
Læs mere om Helsingør Nordhavn her:
Kulturhavnen
Helsingør Havn – også kendt som ’Kulturhavnen’ – er et udflugtsmål i verdensklasse. Her ligger verdenskendte bygninger som Kronborg og Museet for Søfart som baggrund for smukke historiske fartøjer og masser af lystfiskerbåde, som kan tage dig med ud på Øresund og fiske. Du kan også tage på minicruise omkring Kronborg eller en smuttur med færgerne til Sverige.
Læs mere om Helsingør Havn her:
Det sker
Hvad enten du er sejler, turist eller indfødt helsingoraner, kan du her læse mere om, hvad du kan opleve på havnene. Besøg også havnens kalender, og se hvilke events og særlige begivenheder der foregår hen over året.
Hos os er der et hav af oplevelser både til lands og til vands.
Vi glæder os til at se dig!
Er du nysgerrig efter at se Helsingør Havne?
Så tag et kig på vores video.
Det er næsten som at være der selv.