Kulturhavnen – maritime oplevelser i særklasse
Helsingør Skibsværft på Helsingør Havn var et af Danmarks største, og næsten alle helsingoranere havde familiemedlemmer med job på værftet. I 1983 sluttede en æra, da værftet lukkede. Lukningen berørte byen dybt, men fremsynede politikere og byens ildsjæle lagde kræfterne sammen og transformerede områderne omkring Helsingør Havn fra skibsværft til det unikke område ’Kulturhavnen’, hvor kultur- og havneformål i dag lever side om side.
Download vores brochure om havnen her eller læs mere nedenfor.
Maritime oplevelser
Langs Kulturhavnens kajer finder du spændende nye og gamle skibe.
I sæsonen kan du komme på tur med den kulfyrede isbryder ’S/S Bjørn’ og besøge fyrskibet ’Gedser Rev’. Der er ofte smukke bevaringsværdige træskibe i havnen, og er du heldig, ligger Kongeskibet ’Dannebrog’ eller et stort krydstogtsskib ved Kongekajen.
Du kan også bare hænge ud på en bænk i solen og nyde havnelivet.
Smuttur med færgerne
I Helsingør er en færgetur en oplevelse i sig selv. På Sundbussen er hygge, mad og underholdning i højsædet. Et eventprogram med bl.a. musik, børnearrangementer og fest gør Sundbussen unik – og på en returbillet kan du tage lige så mange ture frem og tilbage, som du vil.
Med ForSea får du én tur, men til gengæld er der afgang tre gange i timen, og du kan have bilen med. Efter kun 20 minutter sætter du foden på svensk jord. I færgens shop er der altid gode tilbud til de købelystne.
Uanset hvad du vælger, er udsigten fra søsiden til byens historiske bykerne og Kronborg altid spektakulær.
Du kan også bare hænge ud på en bænk i solen og nyde havnelivet.