
Tag venner og familie med og hør professor Stiig Markager, Marin økologi og biogeokemi, Aarhus Universitet, fortælle om havet og vores fjorde, der er under et voldsomt pres.
Økosystemet er reelt brudt sammen, og årsagerne er mange, hvor udledninger af kvælstof fra landbruget er den helt dominerende stressfaktor. Konsekvenserne er iltsvind, mudrede badestrande, grønt og uklart vand og tilbagegang for ålegræs og torsk. I foredraget gives en status for havmiljøet i dag, med fokus på Kattegat og Øresund. De forskellige presfaktorers betydning gennemgås og udviklingen i havets tilstand og tilførsler af næringsstoffer gennemgås.
Foredraget starter kl. 19:00 i Øresundsakvariets auditorium, hvor der også vil blive serveret et glas vin.
Program 6. februar
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:30: Akvariet lukker
Prisen for entré samt foredrag og et glas vin er 150 kr. Du kan også vælge at købe et årskort til Øresundsakvariet og få fri afgang til alle foredragene.
Foredraget er Øresundsakvariets bidrag til Elsinore Evenings, hvor en række kulturinstitutioner i Helsingør har åbent om aftenen.




