
Tag venner og familie med og hør professor John Fleng Steffensen fra Marinbiologisk sektion fortælle om Tunen, Havets atlet. Få viden om tunens biologi og fysiologi og lær meget mere om denne kæmpe fisk som igen kan ses i Øresund.
Anatomien hos tunfisken er ret speciel, idet de har udviklet varmevekslere så den dybe kropstemperatur kan være op til 20 grader højere end det omgivende vand. Dette gør tunfisk i stand til at svømme langt og hurtigt og fange meget hurtige fisk f.eks. makrel. Tidligere var man ikke helt klar over, hvor udbredt tunfisken er i Atlanten, men udviklingen af avancerede elektroniske fiskemærker har de sidste årtier afsløret, at nogle tun svømmer frem og tilbage mellem Middelhavet og den Mexicanske Bugt og næsten helt op til Grønland.
Foredraget starter kl. 19:00 i Øresundsakvariets auditorium, hvor der også vil blive serveret et glas vin.
Program 16. januar
17:00: Akvariet åbner
18:00: Fodring med efterfølgende tur “behind the scenes”
19:00: Foredrag
20:30: Akvariet lukker
Prisen for entré samt foredrag og et glas vin er 150 kr. Du kan også vælge at købe et årskort til Øresundsakvariet og få fri afgang til alle foredragene.
John Fleng Steffensen er professor på Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Københavns universitet. Han har sin daglige gang her i Helsingør, hvorfra meget af hans spændende forskning udføres. Når han ikke er at finde i Helsingør kan du møde ham på Arktisk station i Grønland, hvor han forsker i biologi og fysiologi hos Grønlandshajen.
Foredraget er Øresundsakvariets bidrag til Elsinore Evenings, hvor en række kulturinstitutioner i Helsingør har åbent om aftenen.




